Gasturbine stålskorstene

Stålskorstene til gasturbiner er skorstene med så store dimensioner, at de ikke kan færdigproduceres i hele sektioner, transporteres og monteres som "almindelige" præfabrikerede stålskorstene kan. De produceres og leveres derfor i præfabrikerede skaller, som boltes eller fuldsvejses sammen på site. Størrelsen, der afgør, hvorvidt en skorsten skal produceres i skaller eller kan være præfabrikeret, afhænger af, hvor og hvordan den skal transporteres - det vurderes derfor fra gang til gang med det specifikke projekt.  

Steelcon har i det seneste årti udviklet best-practices på disse "stor-dimensionerede gasturbine-skorstene"  både i design-, produktions-, transport- og montagefasen, hvilket giver store omkostningsminimeringsmuligheder for kunderne samt en bedre kvalitet på det leverede.

Eksempler på disse gasturbineskorstene er vist nedenfor og ellers er De meget velkommen til at kontakte Steelcon vedr. mulighederne for netop Deres projekt.